fredag den 19. juni 2009

Fælde

Jeg var ude i mit biottop for at samle blade, under en bregne fandt jeg en dåse . Jeg samlede den op, for at smide den i skraldespanden. Da jeg holdt den i hånden tænkte jeg, at den kunne jo bruges som en fælde. Jeg undrede mig, men den havde ingen skarpe kanter!
Jeg gravede den ned i jorden, ved siden af en træstub.
Derhjemme fortalte jeg min søn, at jeg havde gravet en fælde ned. Vi skulle ud næste dag og se om vi havde fanget noget!
Det havde vi, en regnorm.
Hjemme havde vi talt om, hvad insekterne mon spiser. Vi havde lidt kød og salat med, for at lave en ny fælde. Rune gjorde dåsen klar, til en god måltid :)
En meget intensiv rullet kødbolle og et stykke salat! Vel bekomme!
Det ser da ud, som et vellykket middagsbord. Derefter gik vi hjem og næste dag ville vi komme tilbage og se om vi havde fanget noget.
Da vi næste morgen kom, lå dåsen et stykke væk fra hullet. Den tykke pil viser hullet, hvor dåsen var i. Den lille pil viser salaten der ikke blev spist. Først troede jeg, at det måske var nogen mennesker der havde ødelagt vores fælde. Men ved hullet var der nogen kradse spor. Vi har ingen grævlinger eller ræve her hos os, så jeg vil mene, at det var naboens kat eller en hund der var alene på vej.

Spor i gibs

Jeg fik ideen at støbe spor i gibs, jeg skaffede gibs og grej, fortalte min søn, at vi skulle afsted. Da vi var ankommet i min biotop var der skuffelse, ingen spor. Ingen dyrespor og det har været flere dage tørvejr. Så vi gik gennem hele skoven og fandt ingen dyrespor. Min søn blev mindre og mindre interesseret, han ville hjem. Vi mødte en bekendt, med to store hunde. Hurra!!! Så kan vi da lige lave nogen! Vi gik til vandhullet hvor der var mudder og
her fik vi da et flot dyrespor.
Vi blandede gibs med vand og kom det i sporet

Og her resultatet.


Men i skoven findes der ikke kun dyrespor, vi prøvede os frem. Her på en træstup.
Her på noget rådnede træstykker.
Her var overfladen mere glat, i midten kan man tydelig se mønstret af barken.

Mange striber af et råden styk træ.
Her igen mere glat.

Her er modstykket af træstubben.

Min søn ville gerne prøve på sten, hvordan bliver det mon???

Under det ene havde Rune lagt et blad og det andet stykke er helt glat.

Biotop-vendespil

Efter jeg var kommet hjem fra seminariet, var jeg inspireret af blade. Jeg gik med det samme ned til mit biotop og så efter hvor mange forskellige træer der egentlig er. Jeg plukkede forskellige blade og altid to af en art. Fordi jeg ville lave et vendespil.
Her ser man mit værktøj, som jeg har brug for når jeg laver et vendespil. Blade, tyk pap, saks, lineal og gennemsigtig selvklæbende folie.
Så i gang! Jeg var overrasket over, at det hele gik så hurtig. Efter tre timer var spillet ferdig.

Her ses mit biotop-vendespil.


onsdag den 17. juni 2009

På indkald i Åbenrå

I weekenden var jeg i Åbenrå på seminariet . En del af vores undervisning bestod af mit liniefag VNT, værksted,natur og teknik. Vi kørte ud til et skovområde, kan ikke lige huske hvad det hed. Vores hold blev der tilbudt flere aktiviteter, som vi måtte vælge at gennemføre. Jeg og to medstuderende valgte, at se på de forskellige træer der var i om egnet og vi bestemte hvad det var for nogen. Det valgte vi for, at blive mere sikkert på at bestemme træer. Der er mange forskellige træer der gror på et areal, der ikke er ret stort.
Her på billedet ser man en vortebirke (Betula pendula, Betulaceae)eller en dunbirk (Betula pubescens, Betulaceae), vi har ikke set nærmere på barken. Hvis vi havde gjordet det, kunne vi se om der var sorte felter på stammen, det skelner mellem vorte- og dunbirken. Jeg vil mene, at det er en dunbirke, fordi hos vortebirkens blade er takkerne lidt tydliger.

Det næste billede viser et rødgran (Picea abies, Pinaceae), det er det mest almindelig nåletræ i europæisk skovbrug. Det er det "rigtige" juletræ. Nålene er ca. 2 cm. og koglen kan blive op til 15 cm.
















Her har vi alm. hassel (Corylus avellana, Betulaceae), bladet bliver op til 10 cm. Frugten af hassel er en spiselige nødder.

Det næste blad man ser er en alm. bøg. Den er udbredt i næsten hele Europa, bladene bliver op til 10 cm. Frugten er trekantede nødder i en pigget skal.

Så har vi en småbladet lind, skovlind (Tilia cordata, Tiliaceae). Dens frugter er rundagtige, grågrøn og 1,2 cm lange.


Jeg tror at vi har fået fat i nogen forkerte blade til hylden, i min bog er bladene fra hyld mere spidse??? Både blomstrene og bærrene kan blive til saft og vin. Alm. hyld (Sambucus nigra, Caprifoliaceae)




At det er en ask, det er klart, men hvad for en? Det er svært at bestemme når man sidder derhjemme, med kun et foto af bladet. Mente at Ida fortalte noget om små knopper, men så ville det være et mannaask. Men den vokser for det meste i syd-Europa og vest Asien mh...så det må vi lige få styr på! Ha, den alm. ask (Fraxinus excelsior, Oleaceae) har også knopper på bladene. Fint så passer det.










Engriflet hvidtjørn (Crataegus monogyna, Rosaceae), den blomster hvidt og har mange skinnende mørkerøde frugter lyser på grenene i september måned. Udbredt i Europa.








Her har vi en stilkeg, alm.eg (Quercus robur, Fagaceae). Bladene bliver op til 12 cm og agern som er dets frugt bliver 4 cm. Stilkeg er det mest udbredte egetræ i Europa. Det kan blive op til 1000 år gammel.








Alm. hæg (Prunus padus, rosaceae), den har små, hvide og duftene blomster, som er i slanke klaser. De bliver op til 15 cm lange. Frugterne er små runde kugler, sort skinnende og er bitter, de bliver 8 mm.


Og nu spørger jeg mig selv, hvordan kan jeg kan bruge disse træbestemmelser i en børnehave? Hvad kan jeg gøre for, at børnene lærer hvad for nogen træger der vokser her hjemme hos os?
Hvordan formidler jeg det bedst?
Når jeg sætter børnene i en rundkreds og læser informationerne op, vil deres opmærksomhed hurtig være væk. Det sker fordi børn lærer først omkring skolestarten, at et symbol kan står for noget, så børnene ville have det svært at se, at det enkelte blad står for et træ. Hvis jeg ville gøre det på den måde, ville det være tørre facts og det er ikke noget børnehavebørn interesserer sig for. Når børnehavebørn tilegner sig ny viden, kræver det høj koncentration og derfor kan børnene ikke opretholde opmærksomheden alt for længe. Alt det, har jeg læst i en af vores grundbøger.
Det vil sige vi bliver nød til at gå der hen hvor disse træer vokser! Vejen til hovedet går gennem fingerne! Dvs. børnene skal sanse (føle, rør, lugte, se) træerne. For at fange børnenes interesse kan man indrage træerne i forskellige projekter, fx samle og tørre blade bagefter klippe og klistre med dem, bruge bladene/frugterne som råvarer til madlavning, støbe barken i gibs og se på mønster, hvad for nogen dyr bor der i døde træer og og og..............En anden måde at formidle tørre facts på er, at man bruger fortællingens kunst. Børn er meget interesseret i historier, historier man selv har oplevet eller gamle sagn. I vores grundbøger står der en masse kloge ting!


søndag den 7. juni 2009

Brændenældegratin

I dag var jeg ude i mit biotop for at plukke brændenælder, fordi jeg vil prøve at lave brændenældegratin. Her et flot eksemplar af den almindelig brændenælde (Urtica dioica).
Her er min søn, han laver sig klar til at plukke brændenælder. Med hansker, som måske er lidt for store og for tynd. Da han blev stukket gennem handsken, hold han op med at plukke. Ok, mor overtog.
For at kunne dokumentere, bad jeg min søn om at tage et billede af mig hm.. :) Det er mig!!!
Efter skovturen kørte vi hjem og bearbejdede vores råvarer. Brændenælderne skulle jo vaskes grundig. Det gjorde han gerne, men ikke uden handsker.
Her ses resultatet uden at det har været i ovnen.

Efter 20 min. i ovnen.
Og i kan tro det smagte godt, brændenælder ligner smagen af spinat og det var ikke sidste gang vi har spist dem! Vi havde lidt for meget bacon i, men det kan jo reduceres.
Opskriften til brændenældegratin:
Brændenældeblade: samme mængde, som man ville bruge af spinat.
Bacon: mængden efter smag.
Løg: mængden efter smag.
Revet ost: efter smag, et fyrfast fad skal dækkes.
Smør: til panden og det fyrfaste fad skal smøres.
Salt, peber og muskat: efter smag.
Brændenældebladene skal vaskes grundig. Løg og bacon skæres i små terninger og bliver stegt i panden, derefter tilføjes bladene. Krydderier tilføjes. Det fyrfaste fad smøres og de stegte brændenældeblade lægges i fadet, revet ost på og ind i ovnen ved 200 grader, til osten er lysebrun.
Pillekartofler smager fint dertil.