Vindmølle

En mulighed for energi er, energi fra vindmøllen.
Til at bygge en vindmølle bruger man: et stykke kvadratisk papir, en pind, to små perler, en knappenål, saks og vandfarver.
Klip et kvadratisk stykke papir. Klip et snit ind fra hvert hjørne.

Bøg alle hjørner til midten og sæt dem fast med en knappenål.

Husk en perle på hver side af knappenålen, sådan at møllen kan dreje.

Sæt den på pinden.

Så kan den farvelægges.

Færdig til afprøvning.

På vej til mit biotop, fik vi nogen drøftelser omkring hvad møllen har brug for til at komme i gang med at dreje. Drengen mente helt klart vind.

Vi afprøvede, hvor der er mere vind. Udenfor skoven eller inde i skoven og midt i biotopen hvor der står en del træer.

Der er også forskel på, hvor i skoven man står. Hvor der er mange træer, er der færre vind.

Hvor der er færre træer, er der mere vind.

Når man løber mod vinden med møllen i hånden , er der bare gang i møllen.

Et besøg.

Hvis man betragter de første to billeder er det helt tydeligt, at årstiden har skiftet. Det første billede optog jeg i august og det andet i november.

Tydelige spor af efteråret, næsten vinteren. Klit-Rosen uden blade, med mange røde hyben. En farveplet i naturen på denne årstid.

Skovbunden ligger fyldt med våde, halv rådnene blade.

Pragtfulde svampe, som næsten har samme farve som skovbunden. Man for ikke så hurtig øje på dem, som måske på de røde hyldebærfrugter.

Jeg er ikke helt sikkert, men kan det være en Amanita phalloideos (grüner Knollenblätterpilz)? Hvis så er den giftig. Har kigget på nettet men kan ikke finde den på dansk. Ida, hjææælp!

Har været på jagt efter småkravl, her nogen bænkebidder. Man kan næsten ikke se dem på billedet, en af dem er ca. i mitten af billedet.

Sorry, men igen på tysk, en urocerus gigus (Holzwespe) eller en Tenthredininae (Blattwespe).

Det træ her, har jeg alderrede iagttaget i sidste år. Det er sikkert syg og for mig ser det ud som om det er angrebet af en svamp. Jeg er spændt på hvor mange år jeg kan følge træet før det dør helt eller det bliver fællet.

I dag var vi ude i biotopet, på vej gjorde min søn mig opmærksom på en stor svamp. Han har fået åbnet sine øjne siden jeg har et biotop. Dvs. at han øjne er blevet skærpet for, at se efter spændende ting i naturen. Pragtfuld. Derhjemme så vi efter og fandt ud af at det er en spiselig svamp med navn Sparassis crispa.
Derefter var vi ned at se efter nedbrydningen af blade, rønnebær, cigaretskåd og plastik.

I hullet helt til højre, der var ingen blade mere, de var rådnet. I mitten rønnebær, de var blevet mere moden, rådneprocessen var startet. Cigaretskåd og plastik var uforandret.

"Børns lyst til at eksperimentere, undersøge og stille spørgsmål kan stimulere ved at give mulighed for at observere og fremsætte hypoteser, på samme måde som naturvidenskaben principielt arbejder." Side 69, i vores grundbog "Natur og miljø".
Jeg vil mene, at dette lille projekt er en god aktivitet der kan gennemføres med børnehavebørn. At grave noget ned et sted man vender tilbage til og har mulighed for, at bruge noget tid til at se efter, hvad der sker med det nedgravede materiale. Pædagogen kunne opstille hypoteser sammen med børnene og se om de holder.