Vindmølle

En mulighed for energi er, energi fra vindmøllen.
Til at bygge en vindmølle bruger man: et stykke kvadratisk papir, en pind, to små perler, en knappenål, saks og vandfarver.
Klip et kvadratisk stykke papir. Klip et snit ind fra hvert hjørne.

Bøg alle hjørner til midten og sæt dem fast med en knappenål.

Husk en perle på hver side af knappenålen, sådan at møllen kan dreje.

Sæt den på pinden.

Så kan den farvelægges.

Færdig til afprøvning.

På vej til mit biotop, fik vi nogen drøftelser omkring hvad møllen har brug for til at komme i gang med at dreje. Drengen mente helt klart vind.

Vi afprøvede, hvor der er mere vind. Udenfor skoven eller inde i skoven og midt i biotopen hvor der står en del træer.

Der er også forskel på, hvor i skoven man står. Hvor der er mange træer, er der færre vind.

Hvor der er færre træer, er der mere vind.

Når man løber mod vinden med møllen i hånden , er der bare gang i møllen.

Et besøg.

Hvis man betragter de første to billeder er det helt tydeligt, at årstiden har skiftet. Det første billede optog jeg i august og det andet i november.

Tydelige spor af efteråret, næsten vinteren. Klit-Rosen uden blade, med mange røde hyben. En farveplet i naturen på denne årstid.

Skovbunden ligger fyldt med våde, halv rådnene blade.

Pragtfulde svampe, som næsten har samme farve som skovbunden. Man for ikke så hurtig øje på dem, som måske på de røde hyldebærfrugter.

Jeg er ikke helt sikkert, men kan det være en Amanita phalloideos (grüner Knollenblätterpilz)? Hvis så er den giftig. Har kigget på nettet men kan ikke finde den på dansk. Ida, hjææælp!

Har været på jagt efter småkravl, her nogen bænkebidder. Man kan næsten ikke se dem på billedet, en af dem er ca. i mitten af billedet.

Sorry, men igen på tysk, en urocerus gigus (Holzwespe) eller en Tenthredininae (Blattwespe).

Det træ her, har jeg alderrede iagttaget i sidste år. Det er sikkert syg og for mig ser det ud som om det er angrebet af en svamp. Jeg er spændt på hvor mange år jeg kan følge træet før det dør helt eller det bliver fællet.

I dag var vi ude i biotopet, på vej gjorde min søn mig opmærksom på en stor svamp. Han har fået åbnet sine øjne siden jeg har et biotop. Dvs. at han øjne er blevet skærpet for, at se efter spændende ting i naturen. Pragtfuld. Derhjemme så vi efter og fandt ud af at det er en spiselig svamp med navn Sparassis crispa.
Derefter var vi ned at se efter nedbrydningen af blade, rønnebær, cigaretskåd og plastik.

I hullet helt til højre, der var ingen blade mere, de var rådnet. I mitten rønnebær, de var blevet mere moden, rådneprocessen var startet. Cigaretskåd og plastik var uforandret.

"Børns lyst til at eksperimentere, undersøge og stille spørgsmål kan stimulere ved at give mulighed for at observere og fremsætte hypoteser, på samme måde som naturvidenskaben principielt arbejder." Side 69, i vores grundbog "Natur og miljø".
Jeg vil mene, at dette lille projekt er en god aktivitet der kan gennemføres med børnehavebørn. At grave noget ned et sted man vender tilbage til og har mulighed for, at bruge noget tid til at se efter, hvad der sker med det nedgravede materiale. Pædagogen kunne opstille hypoteser sammen med børnene og se om de holder.

To kopper med underkopper.

Nu vil jeg arbejde vidder på sagen!
Som kan ses på mit 1. indlæg med ler, skal/må vi afprøve 3 forskellige teknikker med ler. Den gang vil jeg arbejde med rulle-tekniken. Her en klump ler der skal blive til en kop. Jeg har lavet bunden i det jeg har trykket et stykke ler flad med hånden og har med en kniv skåret formen ud. Så ruller man en slange ud og sætter den på. De steder hvor leret skal sættes sammen, laver man overfladen rug og skaffer der med en forbindelse, så det ikke knækker fra hinanden når det tørrer og bliver brænd.

Ja, rulle, rulle, rulle og sæt på!

Her har jeg glattet siderne.

En hank på og færdig. På hanken sidder en lille orm. Der minder mig om liniefaget.

Rulle, rulle, rulle, så er det underkoppens tid.

Jeg lægger det på en tallerken, så her jeg en form.

Jeg glatter det hele og færdig!

Den næste kop vil jeg lave med pladeteknikken!

Jeg lægger et stykke ler mellem to træstykker der er lige tyk, så min plade bliver lige tyk i alle sidder.

Derefter skærer jeg formen ud. Den runde til bunden og resten til siderne.

Fuldstændig fordybelse :)

Nu mangler en hang.

Den ser jo næsten professionel ud :) På kanten sidder en regnorm.

Nu mangler jeg bare underkoppen af plade-tekkniken, igen et stykke ler der bliver rullet ud

Så har jeg igen en tallerken som model.

Og færdig er også den underkop.

Nu håber jeg på, at vi kan få den brændt og glaseret i Åbenrå.

Biotop i oktober

Ja, vi er ihærdig med vores kartoffelfælder. Den sidste fælde, der blev tilovers, er den som ligger under træstuben. De andre to er bare forsvundet.
Bænkebidderne er godt i gang og der kom nogen små fluer ud da vi åbner fælden.

Kødet er råden og der sidder maddiker i, men vi lukker den igen og lægger den under træstuben igen.

En uge senere er vi der igen og kartoffelfælden ligger ikke under træstubben mere, jeg troede den var helt væk. Min søn fandt den ene halvdel og et stykke gummibånd, det lå ca 1m. væk fra stubben. Kødet var væk og kartoflen ser godt råden ud. Hermed afslutter vi vores kartoffelfælde projekt!

I dag vil jeg eksperimentere med nedbrydning. Jeg graver 3 huller, i nr.1 til venstre kommer plastikpose og cigarretskåd. I nr. 2 rønnebær og i nr. 3 blade fra ahorn.

Jeg dækker til med jord og lægger pinde på, så jeg ved hvor hullerne er. Fordi det ikke er sikkert at pindene ligger der, når jeg kommer igen, husker jeg træet der stå bagved.

Ja, og så var vi på jagt efter småkravl, det første vi fandt var glas, øv.

Der er ikke for mange insekter, undtagen bænkebidder de er bare i gang, en regnorm, en edderkop (som ikke kan ses på billedet, fordi den er så lille) og en mariehøne, som sikkert ikke bor under jorden.

Lidt frustreret over insektfangsten pakkede vi vores ting og ville hjem. Der opdagede jeg pludselig disse to mh...viste ikke var det var for nogen, men et flot grøn, syns jeg. Ja, ja bogen med insekterne lå der hjemme. Så hjem og se efter.

Derhjemme fandt jeg ud af, at det er en grøn bredtæge (Paloména prásina). De kan blive op til 15 mm lang , er almindelig i haver og skove fra juni måned.

Skonrogger

Skronkogger er en slags brød man spiste i middelalderen. Brød var til den tid basis levnedsmiddel. Anderledes som i dag, spiste man før tilbehør til brødet. Man spiste f. eks. kød, fisk. grønsager eller frugt til brødet. Hvis man nu havde tilbehør til den tid. Ordet skonrogger kommer fra de Tyske og heder schöner Roggen.
Nu har jeg glemt at lave et billede af ingredienserne :(
Men nu til Skonroggerne:
1. dag surdej
2 dl. vand (valle fra kærnemælken)
1/4 pakke gær
2 dl. sigtemel (sigtet rugmel)
1 spsk. salt
Vand og gær blandes godt. Mel og salt røres i. Dæk skålen til og lad den stå i ca 24 timer!

2. dag

1 dl. vand (valle)

ca. 7 dl. sigtemel

Vandet piskes ind i surdejen. Derefter kommes halvdelen af melet i. Dejen æltes færdig med så meget mel, den tager. Dejen hæver under et fugtig klæde.

Dejen formes til skonrogger (ca. 10 stk.) og sættes til hævning på en plade. I middelalderen brugte man symboler. Formen af brødet var rund eller trekantet. Den runde form tolkes for evighed og trekanten for treenighed. Jeg har bruger trekanter.

Ovnen tændes og indstilles på 220 grader. Skonroggerne bages midt i ovnen ca. 15 min.

Det vil jeg ikke gøre! I middelalderen har de fattige folk bagt dem i bålets aske, så fattig er jeg heldigvis ikke, så jeg vil bruge min trangia.

Jeg bruger skålene som bageovn. Det hele bruger lidt mere tid, fordi jeg kun kan bage en ad gangen. Her på billedet ligger der en i skålen og bliver bagt, den anden ligger på skålbunden og hæver lidt.

Der blev kun 4 tilover, fordi der altid kom folk der ville smage :)

Så var der kun 3 tilbage, Rune kom :) Det er tegn på at de smager!

Her basis levnedsmiddel brød, nu vil jeg på jagt efter noget tilbehør, hos mine medstuderende.