Kop med underkop

Vi arbejder i vores liniefag, VNT værksted natur og teknik, med ler. Hjemme må vi afprøve tre forskellige teknikker, kugleteknik, pladeteknik og rulleteknik. Her resultatet med kugleteknikken.
Her udarbejder jeg en hul form.

Jeg har arbejdet siderne op ad, så det ligner en mh.....???

Nu ligner det lidt mere en kop eller et krus, men for højt endnu, bunden skal af.

Det er ikke nemt at få den lige tyk på alle sider. Det der sidder ved siden af hanken, skal være en bænkebidder. Det vil senere minde mig om liniefaget.

Nu til underkoppen. Igen starter jeg med en kugle.

Tommelfingeren ind i mitten og så udarbejde det lige til alle sider.

Kunne også blive et askebæger :)) men nej, det ville jeg da ikke finde på at lave, Mette :)

Nu passer den i størrelsen til koppen, hullerne har jeg lavet med et sugerør. Begge dele skal tørre i ro og fred under noget plastik, ikke helt tæt! Men hvor længe under plastik, hvornår skal plastik posen af?

Hyldebærsuppe

I nærheden af mit biotop vokser alm. hyld.
Ud og plukke hyldebær frugten, fordi den kan blive til en dejlig suppe. For mig er det barndoms minder. Min farmor har altid kogt den.

En spand fyldt og der skal først laves saft. Nu bliver de vasket og stilkende skal af, det er bedst at trække dem af med en gaffel.

På tysk hedder den Entsafter, på dansk vil jeg tro en saftcentrifuge.
Gennem dampen revner frugten og saften løber ud.

Det heler er meget varm. Så har vi saften.

Jeg laver boller af mannagryn, som man spiser til suppen.

Saften bliver kogt med citron, vanille, sukker og jeg har puttet nogle æblestykker ind. Nogen putter også kanel ind. Derefter jævner man suppen. Den bliver spist varmt.

Velbekomme! Jeg vil mene, at det er en dessert, men før i tiden var det et helt måltid.

Bage med bog

I mit biotop er der masser af bøg. Hvis egern og mus ikke er hurtigere end jeg, skal vi ud og samle frugten fra træerne til "Vanillekranse med bog" Det første blik siger, skovbunden ligger fyldt med blade.
Men hvis man ser nærmere på, finder man nødderne af frugten og det er den jeg skal bruge til mine "Vanillekranse med bog".
Jeg har ikke lige set ind i opskriften, hvor mange gram jeg skal bruge.
Tror at det sikkert er nok!
Til opskriften skal jeg bruge 200g, mh...det jeg har samlet er lige halvdelen. Ok, så mange "Vanillekranse med bog" bruger jeg heller ikke. Jeg tager bare halvdelen af opskriften. At få nødden ud af skralden, kan man sammenligne med det at pille rejer. Mette ville sige, man kan se det som en meditation :))
Alle andre ingredienser ind i skålen og ind i bageovnen. Opskriften findes i bogen "Spis dit ukrudt" af Anemette Olsen.
Efter 10 min. i ovnen. I bogen ser det altså lidt anderledes ud, jeg har sikkert lagt dem for tæt sammen. Smagen vil sikkert være den samme.
En kop kaffe og værsko! Meget sødt.

Kartoffelfælde og efterår

En dag efter vi havde lagt tre fælder, gik vi ned til mit biotop for at se efter om vi havde fanget noget. Vi havde en plastikboks med, som vi ville bruge som terrarie, det skulle indrettes i skoven. Jeg spurgte børnene, som var med, hvad vi mon havde fanget? Mh... det viste de ikke rigtig, måske nogen tissemyrer eller nogen orme. Min fantasi og håb var, at der måske var en snegel, som vi kunne tage med hjem og iagttage et par dage.

Men nej, ingen tissemyrer, orme eller snegle kun bænkebidder, selv i kartoflen oppe i træet var der bænkebidder.

Fælderne får en ny placering, ned af træet og tættere på vandet, her er jorden lidt fugtiger og her er der måske chance få at fange en snegel. Eller noget andet.

To dage senere, mh...bænkebidder og bænkebidder, vi vil ikke have bænkebidder i vores terrarie, de kravler gennem hullerne, der er i plastik boksen. Nu har vi pakket noget kød i en af fælderne og gemt den godt under en træstup. En af de tre fælder var helt forsvundet, tror at andre mennesker har fundet den og ??? Den var bare væk. Den anden fælde ligger tæt på vandet. Vi kommer tilbage om et par dage.

Vi havde noget værktøj med og ville bygge en en brummer (min ide, jeg ville bygge den sammen med min søn), men det ville han ikke. Ok, så bliver det skubbet til en anden gang. Værktøjet blev brugt til at finde andre dyr, i et rådden træ. Her fandt vi skolopender, rødbrune stikmyrer og bænkebidder. Min søn var meget optaget og fordybet i at bruge værtøjet, han sad i langt tid og undersøgte det rådne træ.

Planter i mit biotop.

Et tydelig tegn på efteråret er rør eller siv, her frugten efter blomstring.

Jeg samlede blade og lavede en krans. Det er en aktivitet man kunne man lave sammen med de yngste bruger, her tænker jeg på vuggestuebørn. Styrker fin motorikken.

Jeg samlede nogen ting og tænke, hvad har efteråret for nogen flotte farver.

Sensommer

I de sidste dage havde vi vind og regn her på øen. Mit biotop lå fyldt med frugterne af rønnetræerne og mange rådne blade.
Her frugterne lidt tydeligere. I rå tilstand er de let giftige, har desværre ikke brugt tid på, at finde opskrifter til marmelade eller andre retter med frugterne. Men jeg ved, at det findes!

Vi fandt flere tegn på at efteråret er på vej. Grandkogler der blev gnavet i. Jeg vil mene, at det er egern der fylder deres spisekammer til vinteren. Vi var på jagt efter uglegylp, men fandt ikke noget! Sidste gang jeg havde fundet uglegylp, var jeg selv barn og jeg kan huske, hvor optaget jeg var af det. Ingen spor af ugler :( Men vi fandt da nogen agern af en vintereg, det viser da også at efteråret kommer.

Men nu til vores kartoffelfælde. Jeg ved at flere af mine medstuderene har afprøvet kartoffelfælden, men jeg selv har aldrig prøvet det. Jeg vil også have denne oplevelse, fordi jeg syns det lyder så spændende.

Hjemme udhulede jeg kartoflerne og snittede forskellig store indgange, også bagpå. Mine hjælpere, søn og nabosøn var meget optaget af projektet.

Hver af os tre valgte selv hvor fælden skulle være, det skulle bare være i mit biotopområde.

Min søn lagde den i en råden træstub. Han mente, det var en god ide`, fordi der var soviso altid så mange dyr.

Nabodrengen mente, at hans fælde skulle være oppe i et træ, fint, vi eksperimenterer jo gerne.

Jeg satte min fælde under et råden træ, jeg håber på at andre mennesker eller dyr ikke finder og ødelægger det.

Jeg har aftalt med børnene, at vi i morgen kommer igen og ser efter om vi har fanget noget. Jeg har en lille plastikboks, som vi tager med i skoven og hvis der er fangst, vil vi have det med hjem og iagttage det i et par dage. Materialet som vi bruger til at indrette boksen med, kan vi finde i skoven.

KAOS broderi

Materialet som vi fik på seminariet, vi skulle lave et kaosbillede.

Jeg gik i gang, frem og tilbage, op og ned. Der var mange liner, efter jeg havde krøllet papiret, som jeg kunne følge.

Kaos, ja kaos. Efter jeg var færdig læste jeg den skriftlige opgave nøje igennem. Med skræk så jeg at billedet kun måtte være 10 gange 10 cm. Ups, jeg havde brugt hele papiret. Så her begyndte jeg at bryde bundne opgaver :) Jeg laver nemlig ikke om på den :)

Jeg troede, at bagsiden ser mere kaotisk ud som den gør.

Billedet sluger farverne, i virkligheden kommer farver og strukturen beder frem. Jeg elsker at sætte ting i rammer.

1) Hvilken erfaringer har du med bundne opgaver?

Bundne opgaver giver mig et klar linje. Hvis jeg ikke rigtig har lyst til at opfylde opgaven, gør jeg det alligevel, fordi det skal jo gøres. Jeg laver kun det der skal laves. Prøver dog at få en god kvalitet ind. Her ville spørgsmålet til mig selv være; Hvad skal der gøres?

I faget DKK har vi arbejdet med menneskesyn. Jeg vil mene, at her kunne det være det mekaniske menneskesyn. Hvor den menneskelig udvikling ses som en rational proces, man kan planlægge og styre.

2) Hvilken kvaliteter ser du i at bryde bunden opgave op?

Som det kan ses, på billederne oppe ved kaosbilledet, kommer min kreativitet i spillet, når jeg bryder en bunden opgave, jeg går bare i gang. Det er en helt anden motivation der står bagved opgaven, når den ikke er bunden. Jeg kan afprøve mange forskellige veje, er ikke så fastlåst. Her ville spørgsmålet til mig selv være; hvad kan der gøres?

Her vil jeg mene, er det det systemiske menneskesyn. Hvor udviklingen sker ud fra menneskets egne kræfter og ressourcer.

3) Giv et bud på andre opgaver hvor man ved at løsne formen kunne bevare "kernen" i opgaven og fastholde det personlige udtryk (eller genskabe den personlige kvalitet)?

Når jeg skriver et referat, fastholder jeg "kernen", hvordan jeg refererer resten ligger op til mig.

Bunden er "temaet" som jeg refererer til, hvad for en synsvinkel jeg bidrager med, er mit valg. Motivation og kreativitet er nøgleord. I det jeg selv kan vælge min synsvinkel (eller mine ord), skaber jeg min personlige kvalitet.

Brombærmarmelade

Nu er tiden kommet, frugterne på brombærbuskene er moden og der skal laves marmelade.

Ud til biotopet og plukke!

Hjemme igen, så blev der renses, vejet, kogt og sigtet.

Derefter fyldt i glas.

Marmeladen skal afkøles, før det spises!

Og velbekomme!!!

Didaktiske overvejelser:

Hvad: Fremstille brombærmarmelade med børnehavebørn 4-6 årig, normområde.

Hvorfor: Brugerne skal:

• få kendskab til madkultur; fordi ikke alt skal købes. Det er en gammelt tradition, som de skal/må lære at kende og forhåbentlig giver vidder til den næste generation..


• få kendskab til flora og fauna; for at kunne se forskel på planter. Hvad er spiselig og hvad er giftig. Hvad for nogen planter kan vi bruge til hvad.


• lære deres nærmiljø at kende; for at udvide deres horisont, åbne deres øjne for skønheden. Børnene skal lære ar leve respektfuld i den, for at kunne viddergive den til den næste generation.


• skal brugen deres kroppe med alle sanser; til at fremme deres kropslige og sanslige udvikling.


• skal være ude i naturen og få frisk luft; for helbredens skyld.


• blive årets kredsløb bevidst; for at kunne følge den og leve i den.


• blive kritiske forbruger; fordi marked er så stor, så man næsten ikke ved hvad man skal vælge for et produkt.


• fordybe sig og glemme tid og rum; for at nyde en æstetisk oplevelse, falde til ro.
• Fordi børnene skal have mange relationer, for selv at kunne opbygge et eget natursyn.

Hvordan:

Jeg går med en gruppe børn til et område, hvor jeg ved at der findes masser af brombær. Alle formaliteter der tilhører sådan en vandretur, gårtur eller samletur, er afgjort i forvejen. Børn, forældre og kollega ved, at vi går af sted den dag. I forvejen har jeg drøftet med børnene, i samlingstunden, hvad vi skal og hvorfor. Børnene er passende klædt på, sådan at mor ikke bliver ked af det, når der er brombærsaft på barnets nye kjole :) Vi har spande og rive med. Min erfaring siger mig, at børn elsker at samle. Når der er nok brombær i spandene vandrer vi hjem til børnehaven. Her bliver de kommende opgaver fordelt! Nogen tænder bål (fordi vi koger marmeladen udenfor), andre skyller brombær og andre igen sørger for at alt det andet grej og materiale, man har brug for, sukker, gryde, glas... er til stede. Så koger vi marmeladen sammen, vi skiftes ad med at fylde op i gryden, hælde sukker i og rør rundt. Efter min erfaring vil helst alle børn på en gang. Efter marmeladen er blevet hældt i glas og er blevet koldt, må hvert barn tage et glas med hjem og resten spises ved morgenmadbordet i børnehaven.

Pædagogens rolle:

• har planlagt projektet (didaktiske overvejelser).
• har overvejet hvor mange bruger skal deltage og hvem.
• har planlagt turen i naturen, hvor der findes mange brombær.
• sørger for, at alt materiale som skal bruges er til stede. Ude i naturen og der hvor marmeladen skal koges.
• har overblik.
• er nærværende.
• viser interesse og er et godt rollemodel.
• svar på alle spørgsmål, hvis pædagogen ikke har et svar, finder han/hun sammen med brugeren et.
• reflekterer og evaluerer projektet.