Materialet som vi fik på seminariet, vi skulle lave et kaosbillede.
Jeg gik i gang, frem og tilbage, op og ned. Der var mange liner, efter jeg havde krøllet papiret, som jeg kunne følge.
Kaos, ja kaos. Efter jeg var færdig læste jeg den skriftlige opgave nøje igennem. Med skræk så jeg at billedet kun måtte være 10 gange 10 cm. Ups, jeg havde brugt hele papiret. Så her begyndte jeg at bryde bundne opgaver :) Jeg laver nemlig ikke om på den :)
Jeg troede, at bagsiden ser mere kaotisk ud som den gør.
Billedet sluger farverne, i virkligheden kommer farver og strukturen beder frem. Jeg elsker at sætte ting i rammer.1) Hvilken erfaringer har du med bundne opgaver?
Bundne opgaver giver mig et klar linje. Hvis jeg ikke rigtig har lyst til at opfylde opgaven, gør jeg det alligevel, fordi det skal jo gøres. Jeg laver kun det der skal laves. Prøver dog at få en god kvalitet ind. Her ville spørgsmålet til mig selv være; Hvad skal der gøres?
I faget DKK har vi arbejdet med menneskesyn. Jeg vil mene, at her kunne det være det mekaniske menneskesyn. Hvor den menneskelig udvikling ses som en rational proces, man kan planlægge og styre.
2) Hvilken kvaliteter ser du i at bryde bunden opgave op?
Som det kan ses, på billederne oppe ved kaosbilledet, kommer min kreativitet i spillet, når jeg bryder en bunden opgave, jeg går bare i gang. Det er en helt anden motivation der står bagved opgaven, når den ikke er bunden. Jeg kan afprøve mange forskellige veje, er ikke så fastlåst. Her ville spørgsmålet til mig selv være; hvad kan der gøres?
Her vil jeg mene, er det det systemiske menneskesyn. Hvor udviklingen sker ud fra menneskets egne kræfter og ressourcer.
3) Giv et bud på andre opgaver hvor man ved at løsne formen kunne bevare "kernen" i opgaven og fastholde det personlige udtryk (eller genskabe den personlige kvalitet)?
Når jeg skriver et referat, fastholder jeg "kernen", hvordan jeg refererer resten ligger op til mig.
Bunden er "temaet" som jeg refererer til, hvad for en synsvinkel jeg bidrager med, er mit valg. Motivation og kreativitet er nøgleord. I det jeg selv kan vælge min synsvinkel (eller mine ord), skaber jeg min personlige kvalitet.
4 kommentarer:
Hej Anke,
dit billede ser virkelig ud, som et kaosbillede.
Var det sjovt at arbejde med det?
Hilsen Sarah
Hej Sarah,
ja ,det var faktisk sjovt og jeg brugt næsten alle stik-metoder (eller hvad kalder man det på dansk?) undtagen den med knuderne, mener det var den franske. Den kunne jeg ikke finde ud af.
Det med at bryde en bunden opgave, den tykker jeg stadigvæk på. Det er da sikkert nemmere ikke at bryde den. Når man bryder den er det mere arbejde man har, vil jeg mene. Selv om der sikkert ville komme gode resultater ud af det. Jeg spurgte forskellige folk, hvordan de har det med bundende opgaver og alle svarede "fint, så ved jeg hvad jeg skal gøre".For mig selv er det sådan, at hvis jeg har tid, bryder jeg gerne bundende opgaver, for at få min fantasi og mine ider med ind. Men hvis jeg står under tidspress så er det bare godt, at have faste rammer. Og tidspress har jeg hele tiden, i de sidste 2 år :)
Hilsen Anke
Det er et dejligt lovbrud du har lavet!! - i virkeligheden gør det ikke en pind, i denne sammenhæng, da det bare, for mig var et spørgsmål om, at definerer en ramme, men den har du jo selv siden defineret og produceret, så tilgivelsen er hermed serveret ;O)
I nogen sammenhænge er det ret smart at overholde reglerne - f.eks i trafikken... men jeg tror aldrig at jeg har strikket 2 sokker ens!?
PS: de Franske Knuder MÅ du simpelthen ha´ med i dit liv!! - du skal 'vikle' tråden om nålen nedefra og op til spidsen, derved låser du for knuden, når du vender nålen rundt, for at stikke den ned i stoffet på ny . . .
Send en kommentar