To kopper med underkopper.

Nu vil jeg arbejde vidder på sagen!
Som kan ses på mit 1. indlæg med ler, skal/må vi afprøve 3 forskellige teknikker med ler. Den gang vil jeg arbejde med rulle-tekniken. Her en klump ler der skal blive til en kop. Jeg har lavet bunden i det jeg har trykket et stykke ler flad med hånden og har med en kniv skåret formen ud. Så ruller man en slange ud og sætter den på. De steder hvor leret skal sættes sammen, laver man overfladen rug og skaffer der med en forbindelse, så det ikke knækker fra hinanden når det tørrer og bliver brænd.

Ja, rulle, rulle, rulle og sæt på!

Her har jeg glattet siderne.

En hank på og færdig. På hanken sidder en lille orm. Der minder mig om liniefaget.

Rulle, rulle, rulle, så er det underkoppens tid.

Jeg lægger det på en tallerken, så her jeg en form.

Jeg glatter det hele og færdig!

Den næste kop vil jeg lave med pladeteknikken!

Jeg lægger et stykke ler mellem to træstykker der er lige tyk, så min plade bliver lige tyk i alle sidder.

Derefter skærer jeg formen ud. Den runde til bunden og resten til siderne.

Fuldstændig fordybelse :)

Nu mangler en hang.

Den ser jo næsten professionel ud :) På kanten sidder en regnorm.

Nu mangler jeg bare underkoppen af plade-tekkniken, igen et stykke ler der bliver rullet ud

Så har jeg igen en tallerken som model.

Og færdig er også den underkop.

Nu håber jeg på, at vi kan få den brændt og glaseret i Åbenrå.

Biotop i oktober

Ja, vi er ihærdig med vores kartoffelfælder. Den sidste fælde, der blev tilovers, er den som ligger under træstuben. De andre to er bare forsvundet.
Bænkebidderne er godt i gang og der kom nogen små fluer ud da vi åbner fælden.

Kødet er råden og der sidder maddiker i, men vi lukker den igen og lægger den under træstuben igen.

En uge senere er vi der igen og kartoffelfælden ligger ikke under træstubben mere, jeg troede den var helt væk. Min søn fandt den ene halvdel og et stykke gummibånd, det lå ca 1m. væk fra stubben. Kødet var væk og kartoflen ser godt råden ud. Hermed afslutter vi vores kartoffelfælde projekt!

I dag vil jeg eksperimentere med nedbrydning. Jeg graver 3 huller, i nr.1 til venstre kommer plastikpose og cigarretskåd. I nr. 2 rønnebær og i nr. 3 blade fra ahorn.

Jeg dækker til med jord og lægger pinde på, så jeg ved hvor hullerne er. Fordi det ikke er sikkert at pindene ligger der, når jeg kommer igen, husker jeg træet der stå bagved.

Ja, og så var vi på jagt efter småkravl, det første vi fandt var glas, øv.

Der er ikke for mange insekter, undtagen bænkebidder de er bare i gang, en regnorm, en edderkop (som ikke kan ses på billedet, fordi den er så lille) og en mariehøne, som sikkert ikke bor under jorden.

Lidt frustreret over insektfangsten pakkede vi vores ting og ville hjem. Der opdagede jeg pludselig disse to mh...viste ikke var det var for nogen, men et flot grøn, syns jeg. Ja, ja bogen med insekterne lå der hjemme. Så hjem og se efter.

Derhjemme fandt jeg ud af, at det er en grøn bredtæge (Paloména prásina). De kan blive op til 15 mm lang , er almindelig i haver og skove fra juni måned.

Skonrogger

Skronkogger er en slags brød man spiste i middelalderen. Brød var til den tid basis levnedsmiddel. Anderledes som i dag, spiste man før tilbehør til brødet. Man spiste f. eks. kød, fisk. grønsager eller frugt til brødet. Hvis man nu havde tilbehør til den tid. Ordet skonrogger kommer fra de Tyske og heder schöner Roggen.
Nu har jeg glemt at lave et billede af ingredienserne :(
Men nu til Skonroggerne:
1. dag surdej
2 dl. vand (valle fra kærnemælken)
1/4 pakke gær
2 dl. sigtemel (sigtet rugmel)
1 spsk. salt
Vand og gær blandes godt. Mel og salt røres i. Dæk skålen til og lad den stå i ca 24 timer!

2. dag

1 dl. vand (valle)

ca. 7 dl. sigtemel

Vandet piskes ind i surdejen. Derefter kommes halvdelen af melet i. Dejen æltes færdig med så meget mel, den tager. Dejen hæver under et fugtig klæde.

Dejen formes til skonrogger (ca. 10 stk.) og sættes til hævning på en plade. I middelalderen brugte man symboler. Formen af brødet var rund eller trekantet. Den runde form tolkes for evighed og trekanten for treenighed. Jeg har bruger trekanter.

Ovnen tændes og indstilles på 220 grader. Skonroggerne bages midt i ovnen ca. 15 min.

Det vil jeg ikke gøre! I middelalderen har de fattige folk bagt dem i bålets aske, så fattig er jeg heldigvis ikke, så jeg vil bruge min trangia.

Jeg bruger skålene som bageovn. Det hele bruger lidt mere tid, fordi jeg kun kan bage en ad gangen. Her på billedet ligger der en i skålen og bliver bagt, den anden ligger på skålbunden og hæver lidt.

Der blev kun 4 tilover, fordi der altid kom folk der ville smage :)

Så var der kun 3 tilbage, Rune kom :) Det er tegn på at de smager!

Her basis levnedsmiddel brød, nu vil jeg på jagt efter noget tilbehør, hos mine medstuderende.

Boller af manna gryn.

Disse boller er ikke så kendt i Danmark. I Tyskland spises de meget til hyldebærsuppe, fordi de ikke er søde spises de også til hønsesuppe. Opskriften er fra en kogebog af 1953. Jeg fik den engang af min farmor.
Boller af manna gryn:
1 liter mælk
30 gram smør
1 ts salt
300 gram manna gryn
2 sps mel
2æg
Manna koges med salt og smør i mælken, til det løsner sig fra grydens bund. Væk fra varmen og rør et æg under, så skal de afkøles. Når det er kold røres det næste æg og melet under. Med våde hænder laves boller der skal koges 10 min. i lidt saltet vand. Størrelsen af bollerne efter smag.
Jeg bruger til 4 personer, halvdelen af opskriften!
Vel bekomme!

Trangia

Min trangia, som jeg havde bestilt, var kommet. Nu skulle den blive brugt! Det er langt tid siden jeg har spist blåmuslinger. Søndag eftermiddag var vi en tur ned til stranden (vadehavet). Der var ebbe, vi fandt en del muslinger her en kartoffelmusling. Jeg kunne ikke finde den på nettet, så det kan være, at det bare er os her der kalder den sådan? I hvert fald er der en masse af dem.
Her en hjertemusling (cardiidue), der er der også mange af.

Østers (crassostrea gegas). Af dem få vi flere og flere, fordi nogen mennesker har udsat dem for mange år siden. De bliver også opdrættet her. Kloge mennesker siger, at vi få et problem om et par år, fordi de vil formere sig voldsom. Det er sikkert også en grund til, at bestanden af blåmuslingen går tilbage. Det er ikke noget som jeg har styr på, men noget folk drøfter her på øen.

Min store hjælper har fundet østers, men jeg vil hellere have nogen blåmuslinger.

Endelig fandt vi nogen, ikke til en måltid :( men vi kunne da smage dem.

Her bliver blåmuslingerne kogt, de åbner sig når de er færdig.

Vi kom næsten op og slås, sønnen vandt og fik 3 styk, jeg fik 1 :(

Vi prøvede også at koge østers, men vores spiritus holdt ikke så længe, det er det med erfaringerne:) Selv om det ikke var i mit biotop, var det en lærerig eftermiddag.

Smøreost med urter.

I dag vil jeg lavet smørost med urter. Jeg bruger 1 liter kærnemælk.

Kærnemælken skal opvarmes på 50 grader, derefter sættes den til afkøling. Jeg har ingen termometer og brugte min ca. erfaring, det gik.

Her ses at væsken adskilder sig fra osten.

Jeg har ingen dørslag med små hulder, så jeg lægger et viskesrykke i et si.

Jeg vrider det godt, så der kun er ost tilbage i viskestykket.

Osten hælder jeg i en skål og putter urter i.

I middelalderen har man arbejdet meget med kommen (carum-carvi), som i middelalderen voksede vild i Danmark. Menneskerne har også brugt powdour, en blandingskrydderi som karri i dag. Safran (crocus-sativa) og koriander kendte man også til den tid. Om sommeren kan man også bruge skvalderkål eller mælkebøtteblade.

Der er ikke sat grænser for fantasien, man kan bruge alle urter. Jeg brugte hvidløg, salt, peber, persille og Kerbel og Scharbziegerklee (de sidste to er på tysk, kan ikke finde oversættelsen).

Væsken der blev tilovers som kaldes ?????Ida hjælp, vil jeg opbevare og bruge til at bage brød i morgen. I gamle dage, blev der ikke smidt noget ud, madvarer blev forarbejdet. Alt blev brugt, fordi det var så kostbar.