torsdag den 1. oktober 2009

Trangia

Min trangia, som jeg havde bestilt, var kommet. Nu skulle den blive brugt! Det er langt tid siden jeg har spist blåmuslinger. Søndag eftermiddag var vi en tur ned til stranden (vadehavet). Der var ebbe, vi fandt en del muslinger her en kartoffelmusling. Jeg kunne ikke finde den på nettet, så det kan være, at det bare er os her der kalder den sådan? I hvert fald er der en masse af dem.
Her en hjertemusling (cardiidue), der er der også mange af.

Østers (crassostrea gegas). Af dem få vi flere og flere, fordi nogen mennesker har udsat dem for mange år siden. De bliver også opdrættet her. Kloge mennesker siger, at vi få et problem om et par år, fordi de vil formere sig voldsom. Det er sikkert også en grund til, at bestanden af blåmuslingen går tilbage. Det er ikke noget som jeg har styr på, men noget folk drøfter her på øen.
Min store hjælper har fundet østers, men jeg vil hellere have nogen blåmuslinger.

Endelig fandt vi nogen, ikke til en måltid :( men vi kunne da smage dem.

Her bliver blåmuslingerne kogt, de åbner sig når de er færdig.

Vi kom næsten op og slås, sønnen vandt og fik 3 styk, jeg fik 1 :(


Vi prøvede også at koge østers, men vores spiritus holdt ikke så længe, det er det med erfaringerne:) Selv om det ikke var i mit biotop, var det en lærerig eftermiddag.

3 kommentarer:

Ida Guldager sagde ...

Hej Anke

Et spændende forløb - håber, du bliver rigtig glad for at have trangia med på dine biotopture;-)

Og en masse spændende I har fundet - jeg kan også se sandmuling og nogle rurer på blåmuslingerne. Lagde du mærke til, om de var levende? Hvis du lægger dem i vand kan man se dem bruge rankefødderne til fange plankton. Men en kartoffelmusling er jeg ikke stødt på før :-S Har du et billede, hvor man ser den mere tydelig? Du kunne måske også tage en med, når vi ses næste gang?
Vh Ida

Anke sagde ...

Hej Ida,
det med rankefødderne vidste jeg ikke, tak. Det er sikkert fordi smagen var vigtiger for mig :))
Det med kartoffelmuslingen er da sjovt, måske er det bare mig der rodder. Når jeg ikke glemmer det, tager jeg en med, til næste gang vi ses.
Vh Anke

Ida Guldager sagde ...

Hej Anke

Nææh, det tror jeg nu ikke, du gør
;-) Jeg har kigget i alle mine håndbøger, om synes ikke jeg kan finde noget der ligner - så meget fint at du tager nogle med!
Vh Ida